Broer

En bro kan laves der hvor man mangler en eller flere tænder imellem to eller flere nabotænder. Behandlingen består i, at man bruger to eller flere nabotænder som bropiller. På bropillerne sættes der kroner, som alle sidder sammen med et eller flere hængeled, svarende til der hvor der mangler en eller flere tænder. Broer laves ligesom kroner over to besøg og begge besøg foregår på samme måde som hvis der skulle fremstilles kroner. Her vil der ligeledes fremstilles en midlertidig tandfarvet bro i plast, så du ikke på noget tidspunkt skal gå uden tænder. Alternativet til en bro kan være et eller flere implantater eller en delprotese. Hvilken behandling der vil være den bedste for netop dig, diskuterer vi med dig, så du er klar over alle fordele og ulemper ved hver af behandlingerne.

Vi laver primært kroner og broer i keramik, da disse er de mest æstetiske og har meget høj styrke, men hvilket materiale, der skal bruges til den enkelte tand, vurderes altid enkeltvis og hvis der er specifikke ønsker, kan disse også efterkommes. Hvis der laves broer, der kræver en særlig høj æstetisk præcision, fx fortænder, kan det være nødvendigt at få lavet en farveprøve og en efterfølgende farvetilpasning hos den tekniker, der fremstiller broen, for at opnå det bedste resultat.

Hos Helsingør Tandcenter bruger vi altid dansk tandteknik, for at holde kvaliteten på højeste niveau. Men gennem effektive løsninger kan vi stadig holde prisen nede blandt de billigste tandlæger i regionen.

×

Ring op

Skriv til mig
Står du i en situation, hvor du har behov for vores hjælp? Skriv til os via formularen nedenfor.

Find os

Menu