Tandkødsbetændelse og paradentose

Tandkødsbetændelse er en betændelsestilstand, der opstår langs tandkødsranden op mod tandkronen, når der sidder bakteriebelægninger, også kaldet plak i området. Det kan være helt lokalt og forbigående eller det kan være af mere kronisk karaktér og generelt langs alle tænder. Alle mennesker vil opleve i større eller mindre grad at have haft tandkødsbetændelse. Tilstanden viser sig ved, at tandkødet bliver rødt og hævet og det vil være mere ømt og ikke sidde så fast tilhæftet tanden som sundt tandkød. Tandkødet vil bløde nemmere fx ved tandbørstning eller brug af tandtråd eller tandstikker.

Tandkødsbetændelse kan helbredes ved bedre mundhygiejne og tandrensning.

Hvis plakken i en længere periode får lov at sidde uforstyrret på tandkronen, vil spyttet i mundhulen forkalke det og gøre det hårdt – ligesom kalk på en vandhane. De hårde belægninger kaldes tandsten og er ru på overfladen, hvorfor der nemt kan sætte sig nye bakterier på dem og dannes yderligere tandsten. Når først plakken er blevet omdannet til tandsten, kan den ikke børstes væk og skal fjernes hos tandlægen eller tandplejeren. Hvis ubehandlet, kan tandsten og bakterier vandre dybere ned langs tandens rodoverflade og betændelsestilstanden vil nu være længere nede i tandkødslommen. Dette vil resultere i, at de fibre, som fæstner tandens rod til knoglen vil blive opløst sammen med den omkringliggende knogle og tilstanden betegnes nu paradentose. Folk med parodontose oplever ofte dårlig smag og lugt fra mundhulen og blødning og pus fra tandkødslommerne. Paradentose kaldes i folkemunde “de løse tænders sygdom”, hvilket er meget beskrivende, for med tiden vil paradentosen føre til løsning af tænderne og i sidste ende tandtab.

Behandlingen af paradentose

består i gennemgående tandrensning, hvor tandsten og belægninger fjernes både fra kronens og rodens overflade og rodoverfladerne følgende afglattes. Efterfølgende opretholdelse af god mundhygiejne tilsammen med regelmæssige tandrensninger og kontroller er altafgørende for ophelingen. Hvis der trods gentagne behandlinger og god mundhygiejne ikke opnås opheling overalt, kan det være nødvendigt at foretage en tandkødsoperation i området med manglende opheling. Det er vigtigt at nævne, at paradentose er en livslang sygdom, som kun kan holdes i ave ved regelmæssige kontroller og behandlinger.

I nogle tilfælde vil det væv der er destrueret under sygdomsprocessen kunne gendannes under opheling, men sjældent til samme niveau som før. Tænder der har været afficeret af paradentose kan derfor komme til at se længere ud fordi tandkødet trækker sig i takt med at knoglen opløses og rodoverfladen derved blottes.

Paradentose er primært betinget af tilstedeværelsen af tandsten, men der er prædisponerende faktorer, som kan forværre eller fremskynde sygdomsprocessen. Disse faktorer er blandt andre genetisk disponering, diabetes, leddegigt og ikke mindst rygning. Rygning er den faktor, der oftest er årsag til at paradentose opstår og rygning kompromitterer opheling af parodontose efter behandling. Symptomerne på paradentose hos rygere er ikke så synlige som hos ikke-rygere. Rygere med paradentose har ikke så hævet og letblødende tandkød som ikke-rygere, der har paradentose, hvilket skyldes, at stoffer i tobakken får blodkarrene til at trække sig sammen. Alvorligheden af sygdommen er derfor skjult hos rygere.

For at undgå paradentose skal man:

  • Opretholde god mundhygiejne. Børste tænder og bruge tandtråd eller mellemrumsbørster efter tandlægens/tandplejerens anvisning
  • Spise sundt og varieret og ikke indtage store mængder sukker
  • Gå regelmæssigt til undersøgelser og kontroller hos tandlæge/ tandplejer. Ved hvert besøg vil tandlægen/tandplejeren vurdere hvor ofte det er nødvendigt at man kommer og det er vigtigt at der tages regelmæssige røntgenbilleder, så det kan vurderes om der sker en forværring af knoglens tilstand.
  • Undgå rygning.
×

Ring op

Skriv til mig
Står du i en situation, hvor du har behov for vores hjælp? Skriv til os via formularen nedenfor.

Find os

Menu