Det skal du gøre, når du har tandpine

Uanset hvor påpasselig du er med din tandhygiejne, kan du risikere at blive ramt af tandpine. Tandpine kan opstå som akutte smerter, der er kan føles som alt fra mild irritation til meget voldsomme smerter.

Hvorfor opstår tandpine?

Tandpine opstår, når en af dine tænders nerverødder er irriteret. Det kan der være forskellige årsager til, men det skyldes som regel enten betændelse, huller i tænderne eller deciderede skader så som en tand der får et voldsomt stød eller bliver slået ud. Hvis du oplever at få tandpine, er der forskellige ting, du selv kan gøre for at få lindring.

Sådan lindrer du tandpine

Hvis du får tandpine, kan du rense munden ved at skylle den med varmt vand, og prøve at bruge tandtråd for at se, om ubehaget skyldes madrester, der har sat sig fast mellem tænderne. Hvis området er helt hævet, så brug is til at mindske hævelsen.

Hvis du har kraftig tandpine, for eksempel på grund af en frembrydende visdomstand, kan du bruge et mundskyllemiddel som klorhexidin for at desinficere og dæmpe smerterne. Er tandpinen rigtig slem, kan du tage et mildt smertestillende middel som Panodil eller andre piller, som kan fås i håndkøb. Husk blot at pillen ikke må berøre det betændte eller smertende tandkød, da dette kan beskadige tandkødets væv.

Hvornår skal du søge tandlæge?

Ved kraftige smerter bør du søge tandlæge med det samme – det er nemlig et tegn på, at der er noget galt med dine tænder eller tandkød, som ikke bare går i sig selv igen. Især hvis du ikke kender årsagen, bør du blive undersøgt hurtigst muligt, både for at få effektiv smertelindring og for at få behandlet årsagen til smerterne.

Hos Helsingør Tandcenter tilbyder vi akuttider mandag til fredag for at sikre, at du kan få hjælp ved akutte problemer med tænderne. Døjer du med tandpine uden at kende årsagen, bør du altid få en tid til undersøgelse, uanset om du oplever voldsomme problemer eller blot milde men vedvarende gener. Tandpine kan nemlig være et tegn på et voksende betændelsestilstand eller begyndende huller i tænderne, problemer, der helst skal tages i opløbet.

Kontakt os for mere information

Du er altid meget velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil bestille en tid til et tandlægebesøg, eller hvis du ønsker mere viden. Vi tager os god tid til dig, og vi besvarer meget gerne dine spørgsmål og fortæller mere om vores behandlinger.

Følg vores Facebook side – Helsingør Tandcenter – Tandlæge i Helsingør

Find rutevejledning direkte til vores tandlæge klinik i Helsingør

×

Ring op

Skriv til mig
Står du i en situation, hvor du har behov for vores hjælp? Skriv til os via formularen nedenfor.

Find os

Menu