behandling2200x1000
behandling1000x1200

Røntgenundersøgelse

En røntgenundersøgelse bruges at tandlægen til at se alt det, der ikke er synligt i munden. På røntgenbilleder kan man fx se mellemrummene mellem tænder, altså der hvor de sidder helt tæt, knoglen under tandkødet og rødder samt rodspidser på tænderne.

Med jævnlige røntgenbilleder, kan tandlægen og tandplejeren holde øje med om der sker ændringer fra gang til gang og om tilstande er behandlingskrævende eller kan observeres.

Når der tages et røntgenbillede, sendes stråler fra et røntgenapparat (den runde arm) ind på en sensor (den sorte plade/film der sidder i munden). De områder, hvor strålerne let trænger igennem, vil på røntgenbillederne blive mørke, mens de områder, hvor strålerne har sværere ved at trænge igennem, bliver lyse. Hvis der fx er et hul i en tand, trænger røntgenstrålerne lettere igennem der hvor hullet er. Hvis der derimod ligger en sølvfyldning i en tand, har røntgenstrålerne sværere ved at trænge igennem og sølvfyldningen vil vise sig som et helt hvidt område på røntgenbilledet.

Den type røntgenbilleder, der oftest anvendes kaldes bite wings og det er dem, man bruger til den regelmæssige undersøgelse for at skabe et overblik over om der er kommet nye huller eller om der er paradontose. Ved en bite wing-optagelse tages der 1-2 røntgenbilleder i hver side. På bite wings ses kindtændernes tandkroner i overkæben og i underkæben samt den øvre del af kæbeknoglen. Hvis det er nødvendigt at se hele tanden med rødder eller mere af knoglen, må der tages supplerende billeder.


Røntgenundersøgelse er nødvendigt i følgende situationer:

  • Ved regelmæssige undersøgelser. Sundhedsstyrelsen har fastlagt, at der skal tages bite wings hvert andet år som minimum.
  • Til diagnostik i forbindelse med akutte smerter
  • Før, under og efter en rodbehandling
  • I forbindelse med udboring til en stift i tandroden
  • Før under og efter større behandlinger som fx kroner og broer
  • I forbindelse med parodontosebehandling som kontrol og observation
  • Før en tandudtrækning eller operation
  • I forbindelse med implantatindsættelse
  • Ved årlige kontroller af behandlinger som fx. kronerbroerrodbehandlinger eller implantater
    Ved kontroller af tænder, der har været udsat for et traume
Roentgen_2200x1000
roentgen_Mobile1200x1000

Hurtigt og uden ubehag

I nogle tilfælde er det nødvendigt at tage en type røntgenbillede, som viser alle tænder på et billede. Fordelen ved denne type røntgenbillede er, at det dækker over et stort område og dermed giver et godt overblik, hvis der er et stort behandlingsbehov. Det er forholdsvis hurtigt at tage og uden ubehag, da det ikke er nødvendigt at sætte en film i munden, som ved andre typer røntgenoptagelser. Et sådant røntgenbillede kaldes en ortopantomografisk optagelse (forkortet OP) og på det kan ses følgende:

  • Alle tænder og deres tilstand. Her kan også ses tænder, der ligger i kæbeknoglen, som ikke er brudt frem.
  • Al kæbeknoglen og dennes tilstand
  • Kæbehulerne og disses beliggenhed i forhold til tandrødder
  • Kæbeleddene og deres tilstand

På en OP gengives strukturernes korrekte placering i forhold til hinanden. På konventionelle røntgenbilleder kan det fx være misvisende præcis hvor en tands rødder er placeret i forhold til en stor nervegren, hvilket besværliggør behandlingsplanlægningen. Derfor er en af de ting en OP oftest bruges til, netop behandlingsplanlægning inden en visdomstandsoperation.


Er røntgenstråler farlige?

Mange er bekymrede for, hvorvidt røntgenstrålerne ved en røntgenoptagelse er farlige. Kort sagt er svaret nej. Alle udsættes i deres dagligdag for en konstant baggrundsstråling, som reelt set er den samme type stråling som røntgenstråling. Mængden af stråling man udsættes for ved en røntgenoptagelse, varierer alt efter hvilken type røntgenbilleder der tages, men man kan begrænse den meget med moderne udstyr og digitalt røntgensystem. Som en tommelfingerregel siger man, at det ca. svarer til 4-12 timers baggrundsstråling at få taget et røntgenbillede. Dette er så lidt, at der ikke kan registreres nogen skadelig effekt i kroppen. Derfor er man også gået væk fra at bruge blyforklæde, som tidligere anvendtes mens røntgenbilledet blev taget. Det er heller ikke skadeligt for børn og gravide at få taget røntgenbilleder

Når man får taget røntgenbilleder ved tandlægen eller tandplejeren, går denne altid ud af rummet i forbindelse med selve røntgenoptagelsen. Dette skyldes selvfølgelig, at der på en tandlægeklinik tages mange røntgenbilleder i løbet af en dag. I alle vægge, døre og vinduer der omgiver et rum, hvor der tages røntgenbilleder, er der indlagt bly, hvilket gør, at røntgenstrålerne ikke kan trænge igennem til de omkringliggende lokaler.

Alle vores behandlinger

Bedøvelse
Behandling med beroligende medicin
Bidskinner
Blegning
Blottede tandhalse / retraktioner
Bro
Bruksisme
Caries
Forebyggende tandpleje
Implantat
Implantatunderstøttede proteser
Intern blegning
Kosmetisk behandling
Kroner
Operationer

Operativ fjernelse af tand og amotio
Paradentose
Plastfyldninger
Proteser

Revner i tænderne / infraktioner
Rodbehandling
Røntgen
Stifter og opbygninger
Syreskader
Tandbeskyttelse
Tandkødsbetændelse
Tandrensning
Tandudtrækning
Visdomstænder

Du kan også ringe til os på tlf. 49 21 36 36

Du kan også ringe til os
på tlf. 49 21 36 36

Helsingør Tandcenter

Stengade 81
3000 Helsingør
Tel: 49 21 36 36
Mail: info@helsingortandcenter.dk


Åbningstider

Mandag: 8.00 - 19.00
Tirsdag: 8.00 - 19.00
Onsdag: 8.00 - 15.30
Torsdag: 8.00 - 15.30
Fredag: 8.00 - 13.00 

Find os her

Følg os

Facebook
Google+
Helsingør Tandcenter har et gennemsnit på 5 ud af fem stjerner. Baseret på 16 anmeldelser på Google+

Følg os

Facebook
Google+
Helsingør Tandcenter har et gennemsnit på 5 ud af fem stjerner. Baseret på 16 anmeldelser på Google+